BRUDEFRISURER OG HÅROPSÆTNINGER MED SMUKKE BLOMSTER
<script async defer src="//assets.pinterest.com/js/pinit.js"></script>
19049
post-template-default,single,single-post,postid-19049,single-format-standard,bridge-core-3.0.5,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-29.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-6.9.0,vc_responsive
 

BRUDEFRISURER MED BLOMSTER DER HOLDER HELE DAGEN

brudehår i aalborg

BRUDEFRISURER MED BLOMSTER DER HOLDER HELE DAGEN

Har du overvejet blomster i håret i stedet for et diadem eller et head piece?
I de varme sommermåneder er brudefrisurer med blomster et sikkert hit. Fantastiske, friske og fascinerende blomster klæder enhver håropsætning.

Blomster som er gode at bruge i brudefrisuren
Alle blomster kan i princippet lade sig gøre at bruge. Der er dog nogle som egner sig bedre end andre.
Det er holdbarheden som er altafgørende, da blomsterne skal kunne holde hele dagen.

Blomster som er relativt sikre at bruge kan være brudeslør, orkideer og roser.
Hvis de kommer friske fra gartneren kan de holde sig hele dagen.
Husk, at der er meget forskel fra blomsterforretning til blomsterforretning og på kvalitet af blomsterne.

 

Det skal du være opmærksom på
Ofte bliver hårspænder med blomster lavet dagen forinden på grund af tidspres og travlhed i blomsterforretningen, og så bliver de lagt på køl til næste dags afhentning. Et godt råd er at vælge din blomsterhandler med omhu. Vælg en forretning, hvor de har blomsterne på køl hele dagen, så risikerer du ikke, at de har stået i varmen dagen forinden. Det gør at blomsterne holder sig pænere i længere tid.

Du kan også spørge til, hvilke dage de normalt får afskårne blomster hjem. Det er bedst, hvis de får blomster hjem op til weekenden, torsdag eller fredag, for så er de helt friske op til din store dag.

Hvis du skal have en frisure, hvor der skal bruges afskårne blomster, som sættes direkte i håret, så kan det være en god idé at få blomsterhandleren til at pakke stilkene ind med vand og få frisøren til at spraye blomsterne med hårlak, inden de bliver påsat i håret.

 

Sådan undgår du at bekymre dig omkring blomsternes holdbarhed
Er du nervøs for, om de blomster, du har valgt, kan holde på din store dag, så afprøv blomsterne nogle uger i forvejen, så er der styr på det, og du undgår at skulle bekymre dig om det på din bryllupsdag. Alternativt kan du vælge at bruge Silkeblomster. Silkeblomster findes i kvaliteter, hvor det er umuligt at se forskel på dem og friske blomster.
Du kan bestille dem online eller afhente dem hos din lokale silkeblomsterforhandler.

Jeg håber, at rådene har været nyttige. Du kan dele din blomsterfrisure med mig og landets brude på ved at tagge mig @bytinajakobsen

Jeg glæder mig til at høre fra dig!