05 mar BRUDESLØR & BRUDEHÅR
HVILKET BRUDESLØR SKAL JEG VÆLGE?
Når der skal vælges brudeslør kan det være svært at vælge.
I dette indlæg kan du finde svar på om du skal vælge et slør med et lag eller flere lag. Om du skal vælge en kombination af slør og blomster eller slør og headpiece. Hvor langt sløret skal være og i hvilken form. Hvad for noget materiale det skal være i og om det skal være på en kam eller uden en kam. Om det skal kunne tages ud i løbet af dagen og om det skal kunne klippes i.
SKAL JEG VÆLGE ET ET LAGS SLØR ELLER FLERE LAG?
Et lags slør er godt at bruge, hvis du har et ønske om flet eller en anden form for dekoration under sløret, fordi du stadig kan se den igennem sløret. Vælger du derimod et slør med flere lag eller et slør, hvor der er lodrette draperinger, kan det være svært at se igennem og du bør derfor i stedet lægge vægt på dekoration i sider eller foran.
SKAL JEG VÆLGE EN KOMBINATION MED SLØR OG BLOMSTER ELLER SLØR OG HEADPIECE?
Det kan være super smukt at sammensætte et slør med blomster eller headpiece. Jeg har samlet nogle opslagstavler til dig på Pinterest, så du kan få et visuelt overblik over, hvad du er til.
SKAL SLØRET VÆRE MED KAM ELLER UDEN KAM?
Du kender måske de traditionelle slør med en plastik kam. Nogle af de slør jeg synes er super smukke er håndlavede kamme. De har bare noget helt fantastisk autentisk og romantisk over sig. Kammene er typisk omkring 6-10 cm lange.
Lige nu er to delt boho slør meget populære. De har typisk to mindre kamme med 4-5 tænder i stedet for en stor. Det bruges også, hvis du gerne vil have at man kan se opsætningen, og stadig have slør i håret.
HVILKEN FARVE SKAL SLØRET VÆRE?
Er du til et traditionelt slør i hvide toner eller er du frisk og utraditionel og gerne vil have at der sker lidt, så kan du vælge et slør med farve. Der findes de mest fantastiske smukke slør i sarte nuancer som sart rosa, sart grøn og blå. Der er nogle som er helfarvet eller blot i bunden af sløret.
SKAL DET KUNNE TAGES UD I LØBET AF DAGEN/AFTENEN?
Det er en god idé at overveje om du gerne vil kunne tage sløret ud i løbet af dagen/aften. Hvis du har taget stilling til det undgår du at hele frisuren falder ned når du tager det ud, da hårstylisten kan tage højde for det i opsætningen af din frisure.
SKAL SLØRET KLIPPES I?
Du kender dine gæster bedst og ved om det er en mulighed at de klipper i dit slør. Nogle har et skifte slør med som de tager på lige inden brudevalsen, så det er det slør der bliver klippet i. Ellers kan du vælge et mindre dyrt slør, som du har i hele dagen/aftenen, hvor det er okay at gæsterne klipper i. Jeg har også hørt om værter som frabeder sig seancen allerede i velkomsttalen.
HVILKEN FORM, LÆNGDE OG MATERIALE SKAL JEG VÆLGE?
Jeg har lavet en illustreret guide til dig med form, længder og materialer som du kan se herunder